torsdag den 3. juni 2010

Ditte Isager - og Arne Jakobsen

Ditte Isager har også lavet settings med nogle af de store danske møbeldesignere. Blandt andet Poul Kjærholm og Arne Jakobsen.
Jeg er selv vild med de danske møbelklassikere, og synes som designinteresseret, at dansk møbelkunst hører til helt i toppen!
Jeg har fundet et par billeder, som jeg synes er inspirerende. Specielt billedet med de forskellige billedrammer, der danner et felt for sig på væggen. Jeg skal snart male vægge i min egen stue, og vil gerne inspireres til at hænge mine billeder på en ny måde ... Se med her ...


Ditte Isager

For nylig stiftede jeg bekendtskab med den danske fotograf Ditte Isager for første gang. Hun tager rigtige smukke billeder - med meget forskellige motiver, blandt andet interiør, rejser, mad mv.
Her er nogle af hendes billeder, som jeg synes er meget smukke.





Billederne er fra hendes hjemmeside - ditteisager.dk

tirsdag den 6. april 2010

Engelsk Toast ... lidt flere billeder





Billederne er fra "Toast"s hjemmeside - www.toast.co.uk

Engelsk Toast

I går var jeg så heldig at få det engelske Elle Interior magasin, af en som havde været i England. Bladet er en af mine absolutte favoritter inden for magasiner, så det var en dejlig uventet gave at få.
Inde i bladet, var der en lille "bog" fra det engelske tøjfirma "Toast". Jeg blev hurtigt vild med de smukke billeder, og deres tøj. I dag var jeg inde på deres hjemmeside for at se mere, og fandt tilfældigt ud af, at mange af de flotte billeder er skudt i den mexikanske by Mérida, hvor jeg selv var et par dage i efteråret 2009.
Her er nogle af mine favoritter...




tirsdag den 23. marts 2010

Maria Marstrand

Den danske billedkunstner, Maria Marstrand, har haft sin bolig i diverse magasiner igennem flere år. Jeg er altid blevet inspireret af den måde, hun har valgt at indrette sig på. Både fordi hun vælger at omgive sig med nogle af sine smukke malerier og tegninger, som jo må være hendes passion, og den måde hun bruger møblerne utraditionelt; en vintage liggestol som nu fungerer som en smuk stol i stuen og de smukke vintage skabe, som hun bruger som opbevaring. Ved at blande smukke vintage møbler med nyere ting, får hendes bolig et helt personligt præg.
Kig med her ...






onsdag den 17. marts 2010

Jeg ELSKER porcelæn ... Del 2

<
Mit sidste indlæg handlede om porcelæn, som jeg elsker! Jeg synes, at det er vigtigt, at få passionen ind i hjemmet, fordi det gør dig glad at se på ting, der betyder noget.
Her kommer nogle billeder, jeg synes er inspirerende måder, at vise porcelænet frem på...




Køkkenet er designet af det danske designfirma We:Do:Wood, der blev etableret af Sebastian Jørgensen og Henrik Thygesen i 2006. Deres primære materiale er bambus, som er et stærkt og miljøvenligt materiale. De åbne kasser i forskellige størrelser skaber dynamik og er en en spændende kontrast til dit yndlingsporcelæn.

Så er jeg tilbage...

Efter en lille pause, er jeg tilbage igen. Jeg kan mærke kriblen i mine fingre, fordi jeg glæder mig til at lave nogle nye og inspirerende indlæg...